DEN 91’s første 5 måneder. Nu uden censur !

12/01/2018

Tidligere indlæg fra Medvind 2015, hvor historien dog var blevet censureret/afkortet af redaktøren.

 

Ask Yggdrasil

En sen kold og våd december eftermiddag 2014 tog jeg ud til Lynetten for at, kigge på en H-båd til 24000- jeg havde fundet på Den Blå Avis. Jeg havde ved samme lejlighed ringet på en 6 måneder gammel udløben annonce for en IF-båd, for det tilfælde at, den nu ikke var solgt. Det var den ikke, og ejeren boede selv i Lynetten, så jeg kunne se den ved samme lejlighed. H-båden var en slem skuffelse. Båden stod på land, men helt åben, så der var sne og skidt nede i kahytten. Det tog kun ca. 2-3 min., så vidste jeg at, det ikke var denne båd, jeg skulle ha’.

IF’eren lå i vandet med rig og sejl på. Den var meget beskidt og mosset voksede rundt omkring. Nede i båden var der helt sort af svamp på indtrækket i stikkøjerne og fortrekanten. Hele kølen under cockpittet var fyldt med vand (det smagte dog ikke salt), nok en 80-100 liter. Malingen var skallet af og noget af træet havde fået en gråsort farve. Alle sejl, hynder og alt muligt andet lå presset ind hvor der var plads. Storsejl og genua havde af en eller anden grund flækket plasticruden, de andre sejl var ej meget værd, bortset fra spileren, som så helt ubrugt ud. (Sejlene var så også fra’89). Kort sagt var hun ikke blevet holdt godt og åbenbart bare smidt på pladsen i sommer, hvor hun så havde ligget siden. Jeg kunne dog konstatere: at røstjern var byttet, båden var tæt, riggen kunne fixes, skroget virkede sundt og uden skader. Vi aftalte at, jeg lige ville tænke over det. (Har altid drømt om at have en IF’er, men havde ikke råd, da jeg var yngre og siden havde jeg andre både. Nu er jeg studerende og har igen ingen penge, men IF’erne er heldigvis blevet til at betale). Ejeren ringede til mig efter en time og tilbød at gå 4000 ned i pris. Jeg tænkte lige over, hvor meget arbejde jeg skulle smide i båden og sagde så ja.

Hele vinteren gik så med, at reparere, slibe, spartle, sy, pudse, trække elkabler, male, lakere, rigger arbejde og polere hver dag i 3 måneder, (mødte stort set kun til vigtigste forelæsninger og til eksamener på studiet). Nogle dage var det 10 timer af gangen, hvilket var de dage der blev målt, klippet og syet nyt hyndebetræk. Faktisk var det, det allerhårdeste arbejde af det hele. Jeg var helt smadret efter at have syet 8-10 timer om dagen i 3-4 dage. (Stor tak til søster, der hjalp på sy værkstedet).

Jeg fik også syet en genakker med strømpe til båden, da jeg sejler meget alene er det et rigtig godt alternativ til spileren, som jeg har anvendt virkelig meget sommeren igennem.

Sidste projekt var at hive båden på land, smører den i bunden og ……………… – få den målt og klasset!

Efter lidt skriveri frem og tilbage med Marek, kunne jeg konstatere at, båden aldrig havde været klasset. Så jeg måtte have fat i vores måler Henrik, der trods sine helbredsproblemer stillede op og hjalp båden det sidste stykke ved at måle og veje hende. (Tak Henrik). Herefter kunne hun nå fremover kaldes DEN 91, Ask Yggdrasil. ”Jomfrurejsen” blev turen fra Lynetten til Vordingborg, (kun for sejl, hvilket resulterede i opankring på 10 meters dybde i Køge bugt efter flere timers driven i vindstille), en lille tur på 24 timer.

 

Palby Cup/ Fyn Rundt

Så snart målebrevet og klassebeviset var i min hule hånd, blev båden tilmeldt Fyn Rundt (Palby Cup) med en kammerat og min far som gaster.

Da vejret i slutningen af maj måned var temmelig hårdt med en del kuling fra vest, besluttede jeg at, det nok var klogest at sejle båden til Bogense allerede i starten af ugen, (Starten gik om fredagen), så der var lidt tid til indkøring af besætningen, hvoraf ingen havde mulighed for at sejle med til Fyn.

Tirsdag formiddag blev der kastet los fra Vordingborg, og det gik rask ud i Storstrømmen med rebet storsejl og fok i ca. 10-14 m/sek. Vinden var selvfølgelig stik vest, så havde forberedt mig på at krydse de 100 sømil til Bogense. Det blev en hård start med masser af søer over dækket, efterhånden som Ask Yggdrasil kæmpede sig ud igennem Storstrømmen til Smålandshavet. Efter nogle timer løjede vinden af, da jeg lå ved nordspidsen af Femø. Der blev rebet ud og kursen sat mod Glænø under Sjælland. Selvom vinden havde løjet en del, var der stadig en del krap sø, så det var møjsommeligt at holde både kurs og fart. Ved midnat var jeg nået til Agersø efter ca. 12 timers sejllads med tunge regnbyger, hvilket var lige knap en tredjedel af turen – ikke imponerende, men jeg havde virkelig brug for et varmt bad og noget suppe. Næste morgen var vinden moderat og jeg satte sejlene ved 8-tiden og krydsede over til Nyborg, herfra kunne jeg så sejle en god halvvind med sø læ, når jeg gik tæt under land nordpå. En fin sejllads på trods af heftige regnbyger indtil jeg nåede Kerteminde Bugt, her tog vinden kraftig til i løbet af meget kort tid og det blev en hård tur over bugten, men også hurtig. Turen gennem Romsø Sund og op til Fyns Hoved var en knap så sjov oplevelse, da bølgerne kom lige i stævnen, og det stort set regnede konstant. Sejlerdragten kunne ikke holde vandet ude, og jeg var efterhånden helt gennemblødt, kold og sulten da jeg nåede Fyns Hoved. Da jeg kom fri af Fyn, tårnede 3 meters bølger sig op over IF’eren, og inden jeg var kommet rundt havde jeg været igennem et par dønninger på langs. Jeg må indrømme, at moralen var sunket en del på dette tidspunkt efter en 12 timers sejlads med masser af vand og ikke et tørt sted på kroppen, lige bortset fra dér! Derfor overvejede jeg nu, at sætte kursen sydover og søge ly i Korshavn. Men som sagt var jeg jo stadig tør lige netop dér, og dønningerne kom nu mere tværs og agten for tværs, da jeg kom over på en sydvestlig kurs efter at have rundet Fyns Hoved. Så jeg tænkte at, jeg ikke gad endnu en knoklesejlads i morgen og ligeså godt kunne forsætte. Efter en del kryds nåede jeg Bogense marina ved 3-tiden onsdag nat, (torsdag morgen). Jeg styrtede op i baderummet og fik en halv times meget varmt bad inden jeg returnerede til båden, hvor jeg skaffede inden jeg fik en fortøjningsbajer med naboen, (de havde en lille fest), og gik i koma med varmeblæseren kørende på fuld hammer. Min sidste tanke var, at en IF’er kan sgu tage en hel del mere end jeg havde troet.

 

I løbet af torsdagen ankom den gamle og vi kunne gennemgå turen rundt om Fyn og gøre båden klar.

Det var dejligt, at kunne restituere lidt efter de sidste par dages lange sejladser. Sidste mand ville ankomme fredag morgen.

 

Om fredagen var TV2 mødt op på havnen til skippermødet og gav os en vejrudsigt for weekenden. Vejret skulle blive ret hårdt med kuling, regn og mere kuling, ingen overraskelse der. (fandt senere ud af, at efter vejrmeldingen var de første 4 både udgået). Vindretningen skulle ligge i sydøst og syd. Og følgelig blev det meddelt, at man skulle sejle med Fyn på bagbord.

Da starten gik, var vinden frisk, så det gik raskt ned mod Lillebælt og der blev ivrigt debatteret strømretning og idevand. Efterhånden som vi nærmede os Lillebælt blev vinden mere frisk og da vi gik ind i bæltet (vi gik ind under Jylland), kom der nogle vindstød så hurtigt og så voldsomme at, man dårligt nåede at slække storsejlet inden båden lå helt ned. Vi så en af de lettere både længere ude ligge sig fuldstændigt på et øjeblik, besætningen sad nærmest ude på kølen sekundet efter, og igen kort tid efter i cockpittet hvor der blev trimmet sejl imens man afventede det næste vindstød. Vi fik også nogle ordentlige skub, men var nok mindre udsat pga. den smule læ vi kunne opnå inde under Fredericia. Der blev krydset flittigt i den hårde luft under den nye bro og ned mod den gamle. (alle ens fromme ønsker om en hyggelig kapsejlads med tid til en øl og Svendborg snaps i cockpittet forduftede i den hårde luft). Og så pludselig -………, lige inden vi nåede den gamle bro, løjede vinden virkelige meget. Og da vi gik under broen var der stort set ingen vind og vi trimmede som gale og forsøgte at gøre os vægtløse bare for at kunne holde bare den ene knob loggen viste på toppen. Så fra den ene ekstremitet til den anden på ca. 1 sømil! Så lå vi ellers der i et mindre bunkebryllup og holdt skarpt øje med land for at se om vi blev sat, og de andre både for at se om nogen havde fundet vind, eller måske lidt idevand. Luften kom dog langsomt tilbage efterhånden, som vi kom rundt Fænø for at tiltage i styrke, da vi rundede Fænø og Lillebælt blev bredere. Vinden steg stødt og søen rejste sig, så den stod lige i stævnen. Inden længe (omkring efter Brandsø) havde vi 12-14 m/sek. regnbyger og bølger der skyllede ind over båden. Krydset herfra og ned mod Helnæs Fyr, føltes som evigheder. Det var blevet mørkt og vi fik læsterlige tæv af moder natur hele vejen. 3. gast ombord, min kammerat, var gået under dæk. Han var helt færdig og orkede overhovedet ikke mere, men lå bare i køjen og så på os andre oppe i cockpittet, der var omdannet til badekar. Det var bare ren overlevelse.

Da vi rundede hjørnet ved Bøjden og Lyø og fik en nordligere kurs, tæskede båden afsted og der var virkelig pres på riggen. Vinden var blevet mere østlig og øget i styrke med 16-17 m/sek. i gust’ne. Vi høvlede videre forbi Lyø og sønden om Bjørnø. Da vi nåede Avernakø sidst på natten, blev vi efter en kort palaver enige om at stryge storsejlet, da vi virkelig blev bekymret for riggen. Vi forsøgte at få så meget læ som muligt under Avernakø,(nordsiden, vinden var gået sydover), men det var en virkelig hård opgave, at holde sig fast samtidig med at sejlet skulle ned og surres, allerhelvedes hurtigt, så det ikke fangede luft.

Både den gamle (min far ) og 3. mand var helt færdige og mente ikke, at turen var sjov længere. Jeg fik færten af mytteri ombord og vi blev enige om at udgå i Svendborg, da ingen kunne overskue turen igennem Storebælt. Så gasterne gik under dæk og lå og skuttede sig i deres våde tøj, imens jeg styrede op mod Svendborgsund. Det gik strygende med 6- 7,5 knob kun for fokken, og til trods for regnen var det en så god fornemmelse at ride med på bølgerne, at jeg overvejede bare at fortsætte igennem sundet, måske de ikke opdagede det, før vi var ude i Langelandsbæltet?

Da vi nærmede os broen efter en meget hurtig tur op igennem Svendborgsund, purrede jeg folket og bød på Svendborgsnaps til morgenmad (ved 6-7-tiden) inden vi lagde til i Svendborg. Det var med tungt hjerte, at jeg fattede knoglen og ringende til Bogense for at udmelde båden. Jeg fik så til min overraskelse at vide, at der var udgået omkring 200 både! (Der var startet lige over 300). Vel fortøjet tømte vi hele båden op på kajen, så vi kunne få tørret det hele. En del turister troede, at vi holdt loppemarked på kajen og gik nærmest rundt for at se om, der var noget, der var værd at byde på.

Besætningen tog hjem samme dag og jeg pakkede markedspladsen ned igen, inden jeg tog futtoget tilbage til Sydsjælland.

Jeg hentede båden tirsdag nat og sejlede i et hug til Vordingborg. Det blæste så kraftigt, at jeg på et tidspunkt loggede 8,3 knob over grunden kun på fokken (ned af en bølge). Det var en endnu en hård tur, men vinden var vestlig eller sydvestlig så det var perfekt. Turen tog da også kun en 13-14 timer .

Efter denne ilddåb i min første IF’er vidste jeg, at denne båd kunne klare alt. Og jeg har haft flere hårde sejladser i den blæstfulde sommer, (med en del reparationer på mine 89-sejl). Selvfølgelig har jeg for det meste haft fantastiske oplevelser med godt sejl vejr, men jeg har aldrig været blæst inde. (mere om de historier senere)

God vind

Magnus

Ask Yggdrasil

DEN 91